A/B Modellen

Har du brug for rådgivning fra en revisor til din virksomhed ?


Step 1 - Udfyld formularen

Step 2 - Vi kontakter dig telefonisk

Step 3 - Du modtager et gratis tilbud

 
 
 
 

Revisorrådgivning A/B modellen

A/B modellen er en kompliceret generationsskiftemodel, der skal lette finansieringsbyrden for erhververen. Overordnet gælder det for A/B modellen, at der sker opdeling af selskabets kapitalandele i aktieklasse. Der tegnes A- og B-aktier, og der tildeles forlods udbytteret til A-klassen som tilhører den/de oprindelige kapitalejer. Modellen kan gennemføres på 2 forskellige metoder:


  1. Tegning af en ny B-klasse
  2. Vedtægtsændring med efterfølgende afståelse af B-klassen


Forskellen på de to måder er, at via vedtægtsændringer modtager overdrageren vederlag for aktierne fra erhververen, ved tegning af ny B-klasse modtager det berørte kapitalselskab vederlaget.


Forlods udbytteretten opgøres som summen mellem handelsværdi og kapitalejerens nominelle selskabskapital tillagt en forrentning. Det medfører, at de oprindelige ejere opnår en høj handelspris, altså til markedspris.


For erhververen gælder det, at der kun skal finansieres indskuddet på tegningen af Aktieklasse B, da det overtagende selskab selv varetager finansieringen af købet.


Når forlods udbytteretten er udbetalt til ejerne ophører opdelingen af aktieklasserne, og her overdrages den resterende aktiekapital direkte til det erhvervende selskab eller ved et tilbagesalg til det udstedende selskab. Dette vedrør den afsluttende fase i A/B Modellen.


Forinden igangsættelse af A/B modellen, er det vigtigt at sikre, at konstruktionen har de rigtige forudsætninger for gennemførelse. Det overdragende selskab skal være ejet af et moderselskab, og det er givetvis at foretrække, at erhververen også er et selskab, dog ikke et krav.


Revisor vurderer kapitalberedskab i selskabet

Kapitalberedskabet i selskabet skal være intakt i den afsluttende fase, overdrageren vil foretage kapitalnedsættelse LL § 16 B eller tilbagesalg til udstedende salg LL § 16 A af den eksisterende selskabskapital. Et aktieselskabet bør omdannes til et anpartsselskab og selskabskapitalen nedskrives til 50.000, resten overføres til fri reserver, denne disposition kan lette den afsluttende fase for erhververen. I dette setup giver det mulighed for indtræderen, at indskyde nominelt 50.000 i selskabskapital og dermed ejer 50% af selskabskapitalen fra starten.


Revisor beregner indtrædelseskurs

Når erhververen skal indtræde i selskabet og der er tale om interesseforbundne parter, skal indtrædelseskursen være til markedskurs. Markedskursen skal anvendes til, at sætte indtrædelseskursen og den forlods udbytteret, disse to faktorer hænger sammen. Er der f.eks. en høj eller en lav indtrædelseskurs, så afspejler det sig i den forlods udbytteret, og det sikre overdrageren bliver kompenseret, når der indtrædes til en favørkurs.  For at sikre der ikke forekommer et gaveelement i ved en lavere tegningskurs, skal det sikres at A-aktieklassen tildeles forlods udbytteret.

Gældende for begge metoder er, at vedtægterne skal ændres og der skal noteres, at der tegnes en ny aktieklasse (B-aktien). Dette er en sikringsakt for, at undgå formueforskydning mellem kapitalejerne. For at sikre dette skal den forlods udbytteret og en rente skal værdiansættes, samt en tidshorisont for ophør fastsættes. Formålet ved den afsluttende fase af A/B modellen er ligestilling mellem aktieklasserne.


Revisor kan udregne den forlods udbytteret

Forlods udbytteretten på A-klassen skal indsættes i vedtægterne af 2 årsager.

Den første sker ved, at ejerne i det overdragende selskab, vil sikre at der ikke sker formueskydning ved en kontant kapitaludvidelse eller ved at opdele den eksisterende aktiebeholdning.

Den anden årsag er, at der redegøres for det indtrædende selskabs tilladelse til, at tegne B-aktier til en favørkurs, fordi den nye kapitalejer giver afkald på udbytteretten i en tidsbegrænset periode.


Vedtægtsændring

Hvis der i en vedtægtsændring for et selskab forekommer dispositioner der giver de eksisterende aktier en anden identiet, vil det anses som afstået. Udgangspunktet er, at det vurderes ud fra den konkrete situation. I denne case, hvor der kun er en hovedaktionær, medfører vedtægtsændringerne ikke formueforskydning mellem aktionærerne, fordi forlods udbytteretten ophører efter den er udlignet. Derfor vil vedtægtsændringerne ikke udløse afståelsesbeskatning. Yderligere er det vigtigt, at der mellem selskaberne dannes en ejeraftale, hvoraf det A-aktiernes rettigheder til forlods udbytteret fremgår, og hvilken status B-aktierne har. Når udbytteretten er udlignet, skal aktieklasserne ophør og hermed ligestilles i forhold til fremtid udbytte.


Værdiansættelsen af forlods udbytteret

Der skulle gøres brug af godkendte værdiansættelser jf. SKATs anvisninger. Handelsværdien indsættes i gældende formel:


  • Indtrædende kapitalejers ejerandel angivet i decimaltal * (selskabets værdi + tegningsbeløbet) -tegningsbeløbet)/ Indtrædende kapitalejers ejerandel angivet i decimaltal.
  • Resultatet heraf redegøre for den forlods udbytteret og dernæst skal det tillægges en forrentning.


Revisor beregner forrentning af udbytteretten

SKAT sætter krav til forrentningen af forlods udbytteretten. Det gør SKAT fordi, der ved anvendelse af A/B modellen er tale om egenfinansiering som skal ligestilles med fremmedfinansiering. Derfor skal forlods udbyttebeløbet forrentes med en basisrente svarende til en lang obligation, der i dag kan optages til 2% - 3% og med et risikotillæg på 1%, en forrentning på 4%. Fra praksis svinger kravet 3% - 6%. Der vurderes, at overdrageren påtager sig en vis risiko ved, at lade det overdragende selskab finansiere erhververens tilkomst af aktiebeholdningen. Der er stor usikkerhed ved, at lade selskabet finansiere købet/salget, fordi hele processen i forlods udbytteretten tager lang tid før den er udlignet. I mellemtiden risikerer overdrageren, at selskabets eksistens ophører, og herved mistes der muligheden for at indbringe hele handelsværdien som ved et kontantsalg.


Revisor hjælper med den budgetterede pengestrømsopgørelse

Åremålsbegrænsning for det beregnede forlods udbytte i alt inkl. forrentning, skal tidsbegrænses. Årsagen til dette er, at udnyttes forlods udbytteretten ikke inden det der i praksis er 7-10 år, bortfalder udbytteretten før fuld udnyttelse. Det kan have den konsekvens, at SKAT mener der er sket formueforskydning, hvis det ikke har været muligt at udlodde inden for den aftalte periode. Det som SKAT finder tilladt, varierer meget, se sagen SKM2015.195.SR hvor der gives tilladelse til op til 10 år og andre tilfælde 7 år SKM2010.2.SR. Det afgørende element for fastsættelsen af åremålene, er selskabets hidtil udbyttepolitik. Hvad er der beskrevet i vedtægterne og hvad er der faktisk i de foregående år udloddet til kapitalejerne. Der lægges også særligt vægt på, at den af forekommet værdi beregnet forlods udbytte inkl. forrentning, kan indeholdes i perioden. Udlodningen må ikke stride imod forretningsmæssig forsvarlighed, samt selskabslovens bestemmelser herom. I Sagen SKM2005.549.LR vurderede SKAT, at udlodningspolitikken var overvurderet i forhold til selskabets tidligere resultater. SKAT mente ikke det var muligt, at kunne udlodde indenfor gældende åremålsperiode. Kravet til forlods udbyttet pr. år skal anses som realistisk, set i forhold til de nettobetalingsstrømme fra den budgetterede pengestrømsopgørelse.


Kapitaludvidelse A/B modellen

Ved kapitaludvidelse indskyder det indtrædende selskab f.eks. kontant 50.000, hvorefter den nominelle anpartskapital vil være 100.000. Der indgås herved en tegningsaftale, der sikrer at der stiftes en ny aktieklasse. Erhververen indtræder og kan tegne B-aktien til en aftalt kurs. Når der jf. selskabsloven oprettes en ny aktieklasse, må tegningen for den nye kapitalejer ikke ske underkurs. Derfor kan kursen ikke være lavere end kurs 100, dog kan den være højere. Men årsagen til den ikke bliver højere i kapitaludvidelse skyldes, at vedtægtsændringerne først foretages når B-aktieklassen er tegnet. Den ændring sikrer, at A-aktierne får forlods udbytteret. Det betyder reelt, at selskabets indre værdi tillagt evt. goodwill er lig med handelsværdi. Handelsværdi minus aktiekapital udloddes til A-klassen inkluderet en basisrente. Når hele summen er udloddet fremgår kun aktiekapital tilbage, og herved ophører aktieklasserne og de ligestilles i forhold til udbytteretten.


Ændring af selskabets vedtægter

I stedet for en kapitaludvidelse med nytegning af B-aktier, kan selskabets ledelsesorgan beslutte at opdele Aktieklassen til A- og B-Aktier. Det betyder, at der efterfølgende sker et salg at kapitalandele mellem de handlende parter, kapitalen lander dog ikke i det omhandlet selskab. Hovedreglen for denne ændring er, at der ifølge vedtægterne ikke må ske formueforskydning ellers anses de eksisterende aktier som skattemæssigt afstået jf. ABL § 30. Sikringsakten er igen den samme, og er der skal skrives i vedtægterne at A-klassen har forlods udbytteret. Når den er udlignet ophører aktieklasserne. Så længe der kun er en hovedaktionær og A-klassen forbliver hos den oprindelige ejere, er det svært at opnå formueskydning. Erhververen skal indtræde og til forskel fra kapitaludvidelse, er der ikke ifølge selskabsloven krav om minimumskurs. Det giver reelt overdrageren mulighed for selv at fastsætte kursen, men når overdragelsen sker inden for interesseforbundne parter skal transaktionen ske til markedspris jf. LL § 2. Den afsluttende fase indtræder, hvor forlods udbytteretten er udlignet. Den oprindelige ejer skal afvikle sin sidste aktieholdning, ved at sælge aktierne tilbage til selskabet.


Revisorrådgivning om tilbagesalg til udstedende selskab LL § 16A

Tilbagesalg af aktier til udstedende selskab, betyder at aktionæren sælger sin tilbageværende aktiepost tilbage til selskabet. I et typisk forløb vil der efter tilbagekøbet ske en kapitalnedsættelse efterfulgt af en forhøjelse af selskabskapitalen, således at minimum selskabskapitalen opretholdes.

Et tilbagesalg finder anvendelser for både fysiske og juridiske personer. Det kræver dog at der minimum er 2 aktionærer i selskabet hvoraf den ene part ønsker at udtræde. Det er reelt de selskabsretlige regler der er styrende her, hvilket Skattelovgivningen læner sig op ad. Selskabsretsligt gennemføres et tilbagesalg ved en kapitalnedsættelse af aktiekapitalen for Invest A/S og udbetaling af samme kapital til aktionæren jf. SL 188, stk. 1, nr. 2. Denne disposition skal godkendes på en generalforsamling, med et minimums stemmeflertal som. Tilbagesalget kræver offentliggørelse på erhvervsstyrelsens hjemmeside med en frist på 4 uger, således kreditorer kan anmelde evt. krav mod selskabet før kapitalnedsættelsen kan træde i kraft. Den oprindelige ejer er først udtrådt, når kapitalnedsættelsen er gennemført.


Revisorrådgivning om kapitalnedsættelse efter dispensation LL § 16B

Kapitalnedsættelsen afløses altid af en kapitalforhøjelse og denne problemstilling der opstår i tilbagesalget kan også løses på 2 andre måder. Den ene er, at Invest A/S opkøber sine egne aktier jf. SL § 196 og 200, men det vil kræve at kapitalen er indbetalt. Den anden er udstedelse af fondsaktier fra fri reserver eller henlæggelse jf. SL § 165. Begge alternativer lader ikke til at være mulige fra selskabet Invest A/S, fordi kapitalandelene ikke vil være indbetalt, og umiddelbart vil der ikke være fri reserver efter forlods udbytte retten er udlignet.


Tilbagesalget hvor der foreligger Koncern-/datterselskabsforhold er ikke omfattet af beskatning. I ligningsloven § 16 B gælder det, at når der sker tilbagesalg til udstedende selskab, betragtes det som udbytte. Heraf afhænger beskatningen af om udbyttemodtager ejer mindst 10 % af selskabskapitalen i datterselskabet jf. ABL § 4a eller om det er koncernaktier jf. ABL § 4b. Er ejer procenten lavere, medfører dette udbytte beskatning efter LL § 16 B. Der er ikke fradrag for anskaffelsessum, hvilket der normalt ellers er ved almindelig aktieavancebeskatning. Vedr. tilbagesalget til en fysisk person, vil det være en nødvendighed at anmode om dispensation jf. LL § 16 B, stk. 2, nr. 6, for at opnå fradrag for anskaffelsessum.

LL § 16 A sigter blandet andet på, at beskatte udbyttet mellem aktionærer og selskaber der er omfattet af selskabsloven. I hjemlen til LL § 16 A skal der principielt medregnes alt der overføres fra selskab til hovedaktionær, også selvom det er tilbagebetaling af aktiekapital. Det er her sammenspillet mellem LL 16 § B er. LL § 16 A tager dog hensyn til, at følgende kapitalnedsættelse ikke anses som tilbagesalg til udstedende selskab:


  • Dækning af underskud
  • Eliminering af egne aktier
  • Overførsel til reserver


Det betyder, at hvor lovhjemlen i LL § 16 B tilskriver, at kapitalnedsættelse anses som udlodning af udbytte og afståelse af aktier, skal aktionæren udbyttebeskattes. Der sikre LL § 16 A at for udvalgte dispositioner af kapitalnedsættelse, forekommer der ikke afståelse af aktier, og dermed ikke skal ske beskatning via LL § 16 A og B.