Opløsning og genoptagelse

Har du brug for rådgivning fra en revisor til din virksomhed ?


Step 1 - Udfyld formularen

Step 2 - Vi kontakter dig telefonisk

Step 3 - Du modtager et gratis tilbud

 
 
 
 
 

Opløsning ved betalingserklæring


Revisor betalingserklæring

Ønsker du at lade dit selskab opløse ved betalingserklæring, kan dette kun lade sig gøre såfremt selskabet er solvent. Her kan revisor hjælpe med en afsluttende balance, der kan give overblik over selskabet finansielle stilling, og hvilke muligheder der kan vælges til opløsningen. Opløsning med en betalingserklæring betyder, at kapitalejerne over Erhvervsstyrelsen erklærer sig om, at alle kreditorer er betalt og der ikke er gæld i selskabet. Herved gælder principperne for en likvidation ligeledes, til forskel vil der for en opløsning ved betalingserklæring hæftes for evt. gæld og retskrav der opstår efter selskabet er lukket, modsætningsvis ved likvidation. Derfor skal kapitalejerne være sikre i valget, og mange er tilbøjelig til at vælge den billige løsning, men dette valg om opløsning efter betalingserklæring SL § 216, kan medføre uhensigtsmæssige konsekvenser for kapitalejerne.


Revisors assistance med skatteregnskabet, heraf indhentelse af skattekvittance

Der skal indhentes en kvittering hos SKAT, den kvittering skal berette om, at selskabets udstående hos SKAT og anden offentlig gæld er afviklet. Opløsningen kan som sagt ikke ske foruden, at selskabet for afviklet al gæld. Da SKAT også er en kreditor og en væsentlig kreditor, skal SKAT udlevere en skattekvittance, der skal anvendes i forbindelse med anmeldelsen om opløsningen hos Erhvervsstyrelsen. For at kunne opnå dette, skal selskabet indlevere et skatteregnskab inkluderet en selvangivelse for delperioden, hertil vil revisor kunne hjælpe med, at få lavet regnskabsafslutningen og med udgangspunkt i dette, opstille et skatteregnskab. 


Opløsning ved likvidation


Revisor ved likvidation af et kapitalselskab

Når et kapitalselskab vælges at likvideres, kan dette afledes af flere årsager, formentlig at selskabet har udtjent dennes formål. Ledelsen afsættes og der indsættes en likvidator og denne skal sikre, at der stadig indsendes årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Selskabet skal være solvent på lige vilkår som ved en betalingserklæring. Hensigten for likvidationen er, at realisere al selskabets aktiver og gæld, så nettoformuen kan udloddes til kapitalejerne.


Forskellen for likvidation og opløsning ved betalingserklæring er, det proklama der skal iagttages. Det betyder, at likvidator skal indkalde kreditorer og give disse mulighed for at anmelde deres krav til selskabet, foruden denne handling vil likvidator ikke med sikkerhed kunne vurdere om selskabet er solvent. Målet for likvidator er et endeligt likvidationsregnskab generalforsamlingen skal godkende, og en efterfølgende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen kan ske.

 

Revisors erklæring i forbindelse med likvidationen

Er kapitalselskabet underlagt revisionspligt, skal årsrapporten, (kører likvidationen ind over en fristen for indlevering af årsrapporten skal denne aflægges), forsynes med en påtegning. Ligeledes skal der efterfølgende likvidationsregnskab forsynes med en revisionspåtegning, hvis kapitalselskabet er underlagt revisionspligt. For revisors interne rapportering, her skal revisor også lave protokollat som ved den almindelig årsrapport, dog kun hvis der foretages ISA revision. Samtidig kan revisor overveje om der skal laves et fratrædelsesprotokollat i forbindelse med likvidationsregnskabet.


Revisors opgave ved udbytte og likvidationsprovenu

Revisor kan ikke levere erklæringer i forbindelse med udbytte foretaget under likvidationen eller ved likvidationsprovenuet. Skatteretligt er der en væsentlig forskel på behandlingen af om der sker kapitalafgang undervejs i likvidationen eller ved vejs ende. Derfor er det vigtigt, at rådføre sig med revisor i forbindelse med kapitalafgang, da et løbende udbytte ikke behandles fradrag for anskaffelsessummen, hvor dette modsætningsvis sker for den skatteretlige behandling af et likvidationsprovenu. 


Revisor tvangsopløsning

Revisoren er ikke inde over en tvangsopløsning, men kan alligevel komme påtale, såfremt kapitalejerne ønsker, at genoptage kapitalselskabet, dette omtales nedenfor. Den hyppigste årsag til tvangsopløsning skyldes manglende indsendelse af årsrapport, sikre ledelsen ikke dette anmoder Erhvervsstyrelsen skifteretten om, at opløse kapitalselskabet. Fravælges revisor fra selskabet og selskabet er underlagt revision, kan dette ligeledes også medføre tvangsopløsning. En tvangsopløsning behandles efter reglerne om likvidation, er selskab insolvent vil selskabets opløsning behandles efter konkursloven.


Revisor genoptagelse

Er du blevet opmærksom på, at dit selskab er sendt til tvangsopløsning i skifteretten eller at selskabet er under likvidation, kan du kontakte en revisor og søge assistance til genoptagelse af selskabet, den alt afgørende faktor er blandt andet tiden.


Gældende både en likvidation og en tvangsopløsning er, at genoptagelsen skal ske ved en vedtægtsændring og at der ikke må være påbegyndt udbetaling af likvidationsprovenu. Kapitalejerne skal rettes henvendelse til en revisor for, at revisor skal udarbejde en vurderingsberetning om at selskabskapitalen er til stede. Revisor skal ligeledes erklære sig om, at der i for selskabet ikke er lån der strider imod selvfinansieringsforbuddet, eller ulovlige aktionærlån.


Da tvangsopløsningen modsætningsvis for en likvidation ikke er frivillig, så kræver det en reaktion fra kapitalejerne om, at skifterettens behandling af tvangsopløsningen skal afbrydes, da der ønskes genoptagelse. Det kræves, at der indenfor 3 måneder efter Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning, at kapitalejerne reagerer ellers opløses selskabet. Ligeledes må selskabet heller ikke havde været under tvangsopløsning indenfor de sidste 5 år, samtidig skal selskabet sikre, at de forhold der har bragt selskabet til tvangsopløsning bliver bragt i orden. For et samlet overblik, vil revisor kunne assistere med rådgivning om mulighederne eller som det mindste, at afgive en erklæring med sikkerhed om tilstedeværelse af selskabskapitalen og at der ikke er ulovlige kapitalejer- og selvfinansieringslån.