Momsregnskab

Der skal laves momsregnskaber for de personer og juridiske enheder der opfylder betingelserne i momsloven om at være en momspligtig person. Det betyder at forening, fast forretningssted udover virksomheder med cvr nr. kan være momspligtige personer. Der skal grundlæggende skelnes omkring det er en virksomhed der drives erhvervsmæssigt, når man isoleret kigger på enkeltmandsvirksomheder, her kan den skatteretlige sondring anvendes til at vurdere om man driver selvstændig virksomhed eller er lønmodtager.

Det skal også være en økonomisk virksomhed der drives med gevinst for øje og de indtægter der er forbundet med aktiviteten er af en hvis varighed, det betyder at indtægter skal komme igen og ikke kun et enkeltstående tilfælde.

Opfyldes betingelserne, så vil man også skulle vurdere selve transaktionen, dvs. varer eller ydelser som virksomheden leverer, det udgør tilsammen at der skal afregnes moms og betales til SKAT.

Momsloven tillader frivillig registrering, men som udgangspunkt skal de fleste virksomheder lader sig registrere hvis de drives erhvervsmæssigt og ikke leverer ydelser/varer der tilhører momsfritagelsen i momsloven. Disse virksomheder skal i stedet ofte betale lønsumsafgift.

Momsregnskab revisor

Der skal i momsregnskabet afregnes salgsmoms, købsmoms og EU-moms. Til hjælp herfor kan du med fordel for en revisor til at lave momsregnskabet. Salgsmomsen er rimelig simpel at afgøre hvordan og meget der skal afregnes til SKAT, der skal afregnes salgsmoms af hele omsætningen.

Købsmoms kan være lidt mere vanskeligt, der skal man have kendskab til fradragsreglerne for købsmoms. Der er ikke alle udgifter i momsregnskabet hvor der fradrages fuldt moms.  Fradragsreglerne kan opdeles i følgende:

• Fuldt fradrag
• Delvis fradrag (Fast procentsats eller omsætningsfordeling)
• Ingen momsfradrag

Det er vigtigt med denne viden, da det har direkte indvirkning på virksomheden likviditet, resultat og heraf korrekt skattepligtig indkomst som følge af korrekt valg af fradrag mv.. Det er her revisor kan gøre en forskel for virksomheden.

Momsregnskab bogføring

Momsregnskabet håndteres i virksomhedens bogføringsprogram, det betyder at når virksomheden modtager eller sender en faktura, er der i kontoplanen for bogføringsprogrammet nogle momskoder som løfter momsen på fakturaerne, og enten aktiverer eller passiverer momsen i balancen.

Momsen har som regel sin egen kontokreds så man løbende kan se ud af balancen hvad den skyldige moms er. Moms kan jo også være et tilgodehavende, det sker ofte for virksomheder der afholder udgifter i Danmark og eksporterer deres varer/ydelse ud af Danmark.

De fleste standardbogføringsprogrammer har opsat momskoder og rapporter til indrapportering af momstilsvar, derfor skal man ikke her ligge den store indsats selv, det er mere i de tilfælde hvor der er split moms eller ikke fuldt fradrag, og hvor virksomheden afholder en del omkostninger inden for repræsentation, hvor der ofte skal oprettes nogle flere konti i kontoplanen. Her skal virksomheden ofte bruge revisors hjælp til momsregnskabet i bogføringen.

Momsregnskab afstemning

I den opdateret bogføringslov er der nu indført, at virksomheden skal foretage afstemning af relevante registreringer, der er nødvendig for at sikre et ajourført grundlag for momsindberetningen. Afstemningen skal ske inden udarbejdelsen af momsindberetningen, altså senest på den dato for udløbet af indberetningsfristen til SKAT.  

Det betyder at virksomheden skal lave:

• Momssandsynlighedsopgørelse.
• Momsangivelse/-opgørelse.
• Saldobalance for momskredsen for perioden.
• Saldobalance for momskredsen for hele regnskabsåret op til perioden.

Momssandsynlighedsopgørelse afdækker om der er bogført uden moms eller anvendt forkert kode, herved kan der hurtigt afdækkes om der er bogføringsfejl.

Momsangivelse/-opgørelse er det grundlag der skal indrapporteres til SKAT, det skal afstemmes til en saldobalance for momskredsen for perioden der angives for, disse skal stemme. Hvis man vil være helt sikker, kan man også tage en saldobalance for momskredsen for hele regnskabsåret op til perioden, her skal man være opmærksom på, at den afregnede moms til skattekontoen skal være ajourført hvis man skal kunne afstemme den til momsangivelse/-opgørelse. Denne kontrol afdækker om der er efterangivelse man ikke har foretaget i foregående perioden, derfor er det vigtigt med denne afstemning.

Finder man fejl i tidligere periode på baggrund af denne kontrol, skal man dog altid hente indberettet moms for perioderne og sammenligning samme periode med bogføringen, altså en momsafstemning, inden der foretages efterangivelser.      

Momsregnskab rapportering

Når der skal indrapporteres moms for virksomhederne skal det types ske kvartalvis, og for mindre virksomheder halvårligt. Større virksomheder skal rapportere moms pr. måned, man kan også vælge det frivilligt eller blive pålagt af SKAT.

Kvartalvis og halvårlig har ca. 2 måneder til at indberette momsen efter udløb af momsperioden, hvor der for månedsmoms er ca. 25 dage.

Selve indberetningsblanketten er opdelt i dansk salgs-og købsmoms der fratrækkes hinanden og herefter oplyses handel med udlandet, der omfatter felter der medgår i beregning og andre er rene oplysningsfelter. Til sidst oplyses godtgørelse af energiafgifter som f.eks. elafgiften og vandafgiften der for udvalgte erhverv kan fradrages såfremt de opfylder betingelserne.

Samlet set giver det et netto tilsvar der enten kan være positivt eller negativ. Positivt betyder at virksomheden skal betale og negativt modtager virksomheden moms og afgifter retur.