Revisor i den selskabsretlige omstrukturering

Den selskabsretlige omstrukturering kan afledes af flere motiver, af hensyn til virksomheden kan den øverste ledelse af risiko afdække. Er din virksomhed i gang med en ekspansion og udvidet forretningsområdet, så opstår forretningsområdet ofte indenfor det nuværende selskabs omgivelser.

Derfor kan ledelsen have interesse i, at opsplitte forretningsområderne i separate selskaber indenfor samme koncern. I samme moment vil denne disposition have betydning for kapitalejerne i relation til transaktionens skatteretlige konsekvenser, derfor kan der med fordel gøres brug af en revisor til, at vurdere hvilken omstruktureringsmodel der er mest hensigtsmæssigt selskabs- og skatteretligt.

Ligeledes skal der i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering foretages vurderinger af værdierne af de berørte selskaber, herved skal revisor afgive en erklæring på selskabernes værdier i forbindelse med omstruktureringen. For at undgå partiskhed og selvrevision, skal revisor være særlig opmærksom på skillelinjerne mellem rådgivningen og revisionen, i visse tilfælde skal der en advokat med på banen.

De hyppigste dispositioner der anvendes i henseende af kapitalselskabers omstruktureringer af følgende:

Fusion

Spaltning

Tilførsel af aktiver

Aktieombytning

Dette er uanset om dispositionerne skyldes et generationsskifte eller forretningsmæssige motiver.

Revisor fusion af selskaber

I en fusion af kapitalselskaber kan fusion overordnet kategoriseres som en egentlig fusion, hvor alle aktiver og passiver overdrages til et ny stiftet selskab, og de overdragne virksomheder ophører efterfølgende. Den anden variant er ugentlig fusion, der består af, at det ene selskab bliver ”spist” af det andet og efterfølgende ophører.

Fusion kan så både ske lodret i begge retninger, altså fra moderselskabet ned til datterselskabet og omvendt. Fusionen kan også ske vandret, altså på datterselskabsniveau, i forbindelse med fusionen, får kapitalejerne ombyttet eksisterende kapitalandele fra det ophørende- til det fortsættende selskab.

Kapitalejerne kan også vederlægges i andre værdier eller kontant. Når alle aktiver og passiver overdrages, betyder det i en fusion, at det fortsættende selskab indtræder i samme rettigheder og forpligtigelser som det ophørende selskab var i besiddelse af. En overdragelse kan måske af samme årsag gennemføres uden kreditor samtykke.

Hvad skal revisor tage stilling til i fusionen

I en fusion skal der være et grundlag for fusionen, det afstedkommer af selskabsloven § 237 om fusionsplanen, denne kan dog for anpartsselskaber fravælges. Der skal også fra den øverste ledelse udarbejdes en redegørelse, om hvorvidt vederlæggelse er fastsæt, om der under denne proces har været vanskelighed, og yderligere skal der af redegørelsen fremgå oplysninger om en evt. udarbejdet vurderingsberetning fra revisor. Beslutter kapitalejerne enstemmigt at der ikke skal laves en redegørelse, kan den fravælges på det grundlag.

Revisor, fusionsregnskab og mellembalance

Skal revisor reviderer et fusionsregnskab, dette er ikke et krav uanset om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej. Der er heller ikke et krav, at kapitalejerne udarbejder et fusionsregnskab.

Der skal i visse tilfælde laves en mellembalance i forbindelse med fusionen, revisor kan assistere med det regnskabsmæssige, i relation til selskabet opgøres mellembalancen efter gældende regnskabspraksis. For aktieselskaber der udarbejder fusionsplan skal der laves en mellembalance, når kapitalejerne underskriver fusionsplanen 6 måneder efter udløb af seneste regnskabsår, ligeledes gælder det for anpartsselskaber der har fravalgt fusionsplan, dog kan der for begge kapitalselskabstyper fravælges, at der skal laves en mellembalance, såfremt kapitalejerne for de berørte selskaber kan blive enige herom.

Revisionen af mellembalancen i fusion skal ske når, der skal udarbejdes en mellembalance og at selskabet er underlagt revisionspligt. Det er muligt, at revisor kan forsyne mellembalance med erklærings udvidet gennemgang, det samme er gældende, hvis et frivilligt fusionsregnskab erstatter en mellembalance, her gælder samme betingelser for erklæringstype og til-/fravalg af revision. En yderligere betingelse er, både for mellembalancen og det frivillige fusionsregnskab, at balancen dag ikke må være ældre end 3 måneder, fra den dato hvor fusionsplanen besluttes og underskrives.

Revisors vurderingsberetning i fusionen

En vurderingsberetning skal anvendes, når der ske indskud af aktiver i et ny stiftet selskab (egentlig fusion) eller som en kapitalforhøjelse i et fortsættende selskab (ugentlig fusion), det er kun påkrævet ved aktieselskaber. Aktieselskaber kan dog fravælge vurderingsberetning, ved at anvende revisor til at udarbejde en vurderingsmandudtalelse eller en vurderingsmandserklæring om kreditorerne stilling. Ligeledes er gældende, når fusionen ske mellem moder- og datterselskab, hvor ejerskabet er 100% og moderen som det fortsættende selskab.

Revisors rolle ved vurderingsmandudtalelse om fusionen

Udgangspunktet er, at der laves en skriftlig udtalelse om fusionsplanen og vederlaget, hvis fusionsplanen er fravalgt, skal der udtalelses om fusionen og vederlaget, der skal ikke laves en erklæring om fusionsredegørelsen. Revisor skal i sin erklæring redgøre for, om de overdragende kapitalandele (aktiver minus passiver) herunder vederlæggelsen af disse, hos både det fortsættende og ophørende selskab, at værdiansættelsen af disse kapitalandele er rimeligt og sagligt begrundet, en revision af selskabernes fusionsredegørelse.

Vurderingsmandserklæring om kreditorerne stilling skal også udarbejdes i fusionen, medmindre kapitalejerne fravælger denne. Den har til hensigt at tage udgangspunkt i selskabernes økonomiske stilling og vurdere hvordan kreditorerne er sikret ved fusionen. Kreditorerklæringen skal sikre, at hvis kreditorerne ikke er dækket, skal de have mulighed for at anmelde deres krav imod selskab.

Skattepligtig fusion

Indskydende selskab bliver likvidationsbeskattet med der tilhørende skattemæssige avancer og tab på det indskydende selskabs aktiver og passiver, idet disse skal anses for afstået til handelsværdien på vedtagelsestidspunktet (afståelsesprincippet). Det indskydende selskabs eventuelle ubenyttede skattemæssige underskud fortabes, og ligeledes for uudnyttede kildeartsbegrænsede tab.

For aktionæren sker der afståelsesbeskatning af aktierne i det indskydende selskab, som fastsættes til kursværdien på fusionsdatoen. For det modtagende selskab anses det for, at have erhvervet aktiverne og passiverne fra det indskydende selskab til handelsværdien på fusionstidspunktet, det kan dog være et tidligere tidspunkt, hvis såfremt fusionen er gennemført med tilbagevirkende kraft.

Det modtagende selskab kan foretage skattemæssige afskrivninger på de afskrivningsberettigede aktiver. Det modtagende selskabs bevarer sine skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede tab. Aktionærerne anses for, at have erhvervet de nye aktier i det modtagende selskab til handelsværdien ved fusionen.

Revisor skattefri fusion

Betingelserne i skatteretlighenseende baseres sig på nogle grundlæggende forudsætninger, der skal ske Sammensmeltning af selskaber og at kapitalejerne i det indskydende selskab vederlægges i kapitalandele og en evt. kontantudligningssum. Der skal fastlægges en fusionsdato, hvilket som udgangspunkt skal være lig med skæringsdato for modtagende selskabs regnskabsår, dog med visse undtagelse for modtagende selskaber, hvor den første regnskabsperiode forløb anderledes end kalenderåret eller hvis situationen er, at et af de involveret selskaber ind-/udtræder i en sambeskatning.

Retsvirkningen af en skattefri fusion

Den skattefri fusion bygger på successionsprincippet, det betyder at der ikke sker afståelsesbeskatning for de indskydende selskaber. Til gengæld overføres der ved ophør af det indskydende selskab, skattekrav og bødeansvar til det modtagende selskab, hvilket også må følge selskabsloven princip om universalprincippet. I forbindelse med en skattefri fusion vil kapitalejerne i det indskydende selskab ikke afstå deres kapitalandele, indskuddet af deres selskab ombyttes til nye kapitalandele i det fortsættende selskab, hvoraf de ny ombyttede kapitalandele anses som erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum.

Ulempen ved fusionen er, at der er underskuds begrænsning, dvs. at underskud ikke kan fremføres i ny sambeskatning, dog alligevel hvis selskaberne tidligere sambeskattet. Ligeledes gælder det for underskuds opstået for en mellemperiode fra vedtagelse til stiftelse, og for kildeartsbegrænsede fradragsberettigede tab på ejendomme m.v. fra tidligere indkomstår, kan ikke fremføres til fradrag.