Årsregnskab revisor

Alle erhvervsmæssige virksomheder skal udarbejde årsregnskab til brug for virksomhedens skattepligtige indkomst. Årsregnskabet indgår i årsrapporten sammen med årsrapportens andre bestanddele. Årsregnskabet er en vigtig faktor for ejeren af virksomheden, fordi årsregnskabet fortæller ejeren hvordan året er forløbet. Årsregnskabet baserer sig på årets bogføring, her kan ejeren selv forestår bogføringen eller lade en revisor eller bogholder bogfører bilagene i regnskabet.

Årsregnskabet består af en saldobalance der kan omdeles i to kategorier, herunder resultatopgørelse der afspejler virksomhedens resultat og en balance der giver overblik af virksomhedens nettoformue ved udtryk af egenkapitalen, og brutto visningen af egenkapitalen er virksomheden totale aktiver og gældsposter.

Traditionel i segmentet for personlig ejet virksomheder, iværksættervirksomheder og hovedaktionær selskaber fortager ejeren selv bogføringen eller outsourcer til en revisor eller bogholder. Det er sjældent at disse virksomheder selv har ansat en regnskabsfunktion til udarbejdelse af årsregnskabet. De fleste virksomheder i dette segment vil tilkøbe sig revisorassistance til årsregnskabet.

Assistance til årsregnskabet af en revisor er en fordel, fordi de fleste ejere ofte ikke har indgående kendskab til momsfradragsregler og skattefradragsregler. Hjælper revisor med årsregnskabet vil revisor adskille driftsfremmedomkostninger i regnskabet og pille ejerens privatforbrug ud af regnskabet.

Årsregnskab enkeltmandsvirksomhed

For at komme i mål med et regnskab for en enkeltmandsvirksomhed, kræver det at man indledende tager stilling til om virksomheden er omfattet af bogføringsloven kommende krav om digital bogføring, digital opbevaring af regnskabsmaterialet, samt sikkerhedskopi heraf. Dette kommende krav vil  gælde for ikke-regnskabspligtige virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder med omsætning over 300.000 kr.

Hvis ens virksomhed er i denne kategori anbefales det, at man anvender digitalbogføringsprogrammer til den løbende bogføring. Herved skal man et godt grundlag for momsafregning, og den løbende ajourføring af forskudsskat, da man løbende kan holde øje med udviklingen i ens overskud. 

Det lettere årsafslutningen at der allerede foreligger et bogført regnskab, her kan man så tage stilling til om man lave et årsregnskab efter årsregnskabslovens klasse A eller nøjes med at lave et bilag til oplysningsskemaet, altså et skatteregnskab, man anvender til indberetning på oplysningsskemaet under virksomhedsindkomst, på indehaverens personlige oplysningsskema (selvangivelse).

Er omsætningen over 300.000 kr. skal der gives flere oplysning til SKAT, der skal gives udvidet oplysninger i regnskabsoplsyninger, herved kan det være en fordele, at der er lavet et årsregnskab der opfylder betingelserne i Årsregnskabsloven klasse A, da disse regnskabstal skal angives her. 

Enkeltmandsvirksomheder er ikke regnskabspligtige og kan vælger alene at udarebjde et skatteregnskab, dog anvendes resultat fra årsregnskabet til beregning af den skattepligtige indkomst, så derfor er det en god ide også at lave årsrapporten efter klasse A. Når en enkeltmandsvirksomheds årsregnskab er færdig skal den skattepligtig indkomst opgøres hertil kan indhaveren vælge såfremt betingelserne er opfyldt, at gøre brug af reglerne i virksomhedsskatteloven ellers anvendes de almindelig beskatningsregler i personskatteloven som udgangspunkt.

Revisor skal hjælpe med at afdække om de grundlæggende betingelser i virksomhedsskatteloven er tilstede og om det i øvrigt giver mening at anvende VSO for indehaveren, hvad taler for og imod.

Årsregnskab selskab

Et anpartselskab skal fuldt ud overholde de kommende digitaliseringskrav i den nye bogføringslov. Et anpartsselskab omfattet af selskabsloven og ledelsen i selskabet er ansvarlige for at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende, dvs. at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Anpartsselskaber er ligeledes regnskabspligtige og skal som udgangspunkt indleverer et årsregnskab der opfylder bestemmelse for årsregnskabslovens klasse B. Her er der væsentlig flere krav til indberetningen og den skal ligeledes ske digitalt. Revisor kan bistå med bogføring, opstilling af årsrapporten, samt at reviderer årsregnskabet.

Der skal også laves skattebilag til oplysningsskemaet og for nogle selskaber der indgår i koncern en sambeskatningsindkomst. Oplysningsskemaet for selskaber er væsentlig mere omfangsrigt end det personlige oplysningsskema og vil for mange være vanskeligt komme i mål med indlevering af korrekte oplysninger. 

Selskabet beskattes efter selskabsskatteloven, hvori der er en del ekstra regler der kan tillægges de øvrige grundlæggende regler for opgørelse af den skattepligtige indkomst. 

For udarbejdelse af årsrapporten vil der være forhold som ledelsen vil have vanskeligheder med at komme med tilstrækkelig informationer i årsrapporten, samt at opgøre regnskabet efter årsregnskablovens krav til indregning og måling af de enkelte regnskabsposter.

Revisor kan assisterer ledelsen med krav til årsrapporten for anpartsselskabet, særlige forhold er f.eks. oplysninger der skal gives i ledelsesberetning, det kan være oplysninger om ændringer til virksomhedens aktiviteter eller lignende, samt usikkerheder om givende forhold i regnskabet. Beskrivelse og valg af regnskabspraksis, er den i givet fald rigtig og er der f.eks. giver tilstrækkelig og fyldestgørende noter om forhold eller rengskabsposter der kræves af klasse B. 

Årsregnskab og bogføring

Årsregnskabets opstilling baserer sig på bogføringen, og derfor skal foretages en tranformation af den råbalance der til sidst laves i forbindelse med årsafslutningen af årsregnskabet. Man kan herved med fordel forsøge at tilrettelægge bogføringen, således at selve opstillingen minder meget om præsentationen er af resultatopgørelsen, aktiver og passiver i årsregnskabet. Den gode bogføring har alle aktiver i under aktiver og ligeledes for passiver. Anlægsaktiver bør udvides så man også i bogføringen kan følge primotal, til- og afgangen, primo og løbende afskrivninger fra årsregnskabet. 

Klassifikation i årsregnskabet er en væsentlig opgave for revisor, derfor er det en fordel at der sikre opdeling af anlægsaktiver og omsætningsaktiver, og ligeledes for gæld, at gæld den vedrører anden gæld ligger i samme nummerserie i kontoplanen, det samme for leverandører af tjenesteydelser og varer.

Når man bogfører og laver årsregnskabet er det også vigtigt, at kigge på virksomhedens forretningsgrundlag, hvad er det der skaber et ressourcetræk eller giver ressourcer til virksomheden. F.eks. for indtægter, er det omsætning fra virksomhedens forretningsgrundlag eller kommer indtægter fra sekundærer aktiviteter, tilskud, salg af aktiver, altså engangsgevinster. 

Omkostninger virksomheden har, er det nogen der er til intern brug eller indgå de som en del af virksomhedens produkt og videresælges til kunderne.

Hvis man gør sig de erfaringer, vil man nemmere kunne bogføre årsregnskabet og give en mere korrekt og retvisende præsentation af årsregnskabet, for så kan virksomheden og andre interessenter bedre vurdere virksomhedens evne til at performe, f.eks ved et retvisende resultatet af primært drift.  

Årsregnskab klassifikation

I årsregnkabet skal der fra råbalancen omklassificeres til årsregnskabslovens skemakrav. I råbalancen kan aktiver og passiver i balancen være placeret med forkert fortegn, der skyldes at kontoen oprindeligt havde modsat fortegn end for nuværende, dvs. et aktiv kan i bogføringen være placeret under passiver og skal ved regnskabsaflæggelsen reklassificeres, så aktivet præsenteres korrekt i årsregnskabet.

Det har ingen indvirkning på egenkapitalen, men på balancesummen. Hvis man starter med at læse virksomhedens anvendte regnskabspraksis fra tidligere år, vil man kunne læse hvad der indregnes, hvordan det måles og hvor det præsenteres, disse informationer kan hentes i et specifikationshæfte der viser en yderligere detajleringsgrad af regnskabsposternes indhold. Man kan med fordel bogfører efter præsentationen i regnskabet og kategorisere bogføringsposterne efter hvordan regnskabsposterne præsenteres og indregnes i årsregnskabet.

En reklassifikation i årsregnskabet er stadig en fejl, dog mangler transaktionen ikke ligesom ved efterposteringer. Man kan f.eks. forestille sig, at der bogføres andre eksterne omkostninger under vareforbrug, manglende aktivering af aktiver bogført under vareforbrug eller småanskaffelser. En sådan postering hvor den i første omgang har ramt forkert hvad enten det er balance eller resutlatopgørelse, vil det påvirke på resutlat, egenkapital og balancesum.

Revisor sikrer, at klassifikationer i årsregnskabet er på plads, da det ofte ikke for virksomheden har den store betydning om det hedder andre eksterne omkostninger eller vareforbrug, udgiften er afholdt og tilbagesøgt moms og den medgår i skatteregnskabet, men det er har altså betydning at årsregnskabet præsenteres efter årsregnskabsloven og det kræver at man transformere bogføringen til skemakravet i årsregnskabsloven.

Årsregnskab efterpostering

I årsregnskabet skal der altid laves efterposteringer, fordi når revisor overtager årregnskabet til opstilling og evt. revision fra bogholderen eller ledelsen, er der ikke altid foretaget de nødvendige afslutninger i årsregnskabet. Væsentlige ting vi hjælper med er, at kontrollere om årsregnskabet er fuldstændigt, altså er alle transaktioner registreret. Vi kontrollere i årsregnskabet om der forekommer udgifter der ikke vedrører virksomheden, det kan skyldes sammenblanding af privatøkonomi eller koncernforbundne virksomheders udgifter eller indtægter. I samme henseende er det væsentlig selvfølgelig at kontrollere nøjagtigheden af beløb, altså korrekt priser, antal mv., afregning af moms, valutakurser.

Er der fejl og mangler her, skal der efterposteres og mange af disse fejl i årsregnskabet identificeres oftes først når regnskabet revideres. Hyppige fejl og mangler er forkerte klassifiktioner og periodiseringer af indtægter og omkostninger, der hvis de identificeres i årsregnskabet skal efterposteres.

Værdiansættelse i årsregnskabet er også en væsentlig faktor til efterpostering i årsregnskabet, fordi det er ved årsafslutningen ledelsen sammen med revisor tager stilling til, om varelagers værdi er korrekt bogført, eller om ukurrante varer skal nedskrives. Im- og materielle anlægsaktivers levetid og nedskrivningsbehov, vil også kunne give en efterpostering i årsregnskabet.

Dubiøse debitorer der ikke kan eller vil betale skal der hensættes til, hensættelse til garantier eller tabsgivende kontrakter indebærer alle værdiansættelse med høj grad af skøn for ledelsen, og vil ofte være vanskelig løbende for en lille virksomheder at monitorere.

Opgørelse af igangværende arbejder for fremmedregning i årsregnskabet giver også altid efterposteringer, da det fra revisors side indebærer efterregning mv. og her er man ikke altid enig med det ledelsen har fremlagt, og så skal der efterposteres i årsregnskabet. Udviklingsaktiver og skatteaktiver er også forbundet med store dokumentationskrav og skøn fra ledelsensside, der ofte gør at ledelsen har lavet en et udkast til revisor omkring hvordan de mener hvor meget det skal aktiveres af udviklingsaktiver opført for egen regning. Her er det ikke sikkert at omkostninger opfylder kriterierne eller deres sagssystem, forretningplan, budgetter mv. ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for at der reeltset er et aktiv, der vil give økonomisk fordele for virksomheden på sigt, og så skal der nedskrives eller helt fjernes aktivet fra balancen.

Udskudt skatteaktiv kræver jo også her, at man kan se virksomheden kommer til at kunne udnytte dette indenfor en overskuelige fremtid, derfor er udskudt skat aktiv/passiv næsten altid en revisor posteringer, da der er et sammenspil mellem virksomhedens aktiver og evt. skattemæssige underskud, der resulterer i enten et udskudt skatteaktiv eller en udskudt skat i årsregnskabet

Opskrivning af aktiver til dagsværdi efter dagsværdihierarki 3, hvor værdiansættelsen baserer sig på beregninger udfra anerkendte værdiansættelse metoder. Her kan der være fejl i beregningen eller de af ledelsens anvendte data/kriterer i beregning kan være skønsmæssige forkerte. Derfor vil en sådan efterpsotering også her foretages i dialog med revisor, så værdiansættelse er uden væsentlige fejl og mangler.

Gælden er som regel ikke genstand for de store efterposteringer i årsregnskabet i forhold til værdiansættelse, fordi virksomheden er som ofte godt bekendt med bestående gæld, da kreditorer altid er interesseret i at modtage deres tilgodehavende. Det kan nærmere være periodisering, fuldstændige registeringer af køb fra leverandører og valutaregulering af gæld.

Samlet kan der forekomme efterposteringer i årsregnskabet og derfor laver revisor som regel til sidst skatten, da denne regnskabspost også er den sidste i rækkefølgen i resultatopgørelsen.

Revisor privatforbrug
Privatforbrug skal for personligt ejet virksomheder opgøres som en hævning over egenkapitalen, og bruger indehaveren virksomhedsordning har det betydning for årets relevante hævninger. Det er reelt uden betydning når indehaveren bliver beskattet efter personskatteloven, bortset fra resultatet bliver større i begge tilfælde, fordi udskillelse af private udgifter øger overskuddet.

Det er straks værre såfremt virksomheden drives i selskabsform, her opstår et kapitalejerlån, og derfor er det en stor fordel løbende at have revisorassistance til årsregnskabet, fordi det ulovlige selskabsretlig lån kan udbredes indeværende regnskabsår, så der ikke kommer til at fremgå et ulovligt kapitalejer lån i årsrapporten.

Årsregnskabet baserer sig på historiske regnskabsdata og danner derfor et godt grundlag til budgettering og evaluering for ejeren af virksomheden. Revisor kan udarbejde at internt årsregnskab til ejeren, der akkumulerer regnskabsposterne sammen iflg. årsregnskabslovens krav, men samtidig med høj specifikation. Dette interne regnskab kan revisor assisterer med gennemgang af og samtidig komme med et oplæg til et budget, der efterfølgende kan bruges intern eller overfor banken.

Revisor periodisering
I årsregnsskabet skal der for nogen udgiftsposter bogføres de i resultatopgørelsen som de forfalder til betaling, disse regnskabsposter kan dække et helt år, og skal derfor saldokonteres og periodiseres korrekt. Her kan revisor i årsafslutningen gøre en stor forskel og ligeledes for opgørelse af afskrivninger, herunder fører anlægskartotekker og have en løbende dialog med ledelsen om levetid og scrapværdi på aktiverne. Revisor vil med sine kompetencer også kunne bidrage ejeren/ledelsen med hvilke regnskabsposter i balancen der kræver stillingtagen til værdiansættelsen, herunder regnskabsmæssige skøn for hensat til tab på debitorer.

Revisors årsafslutning i årsregnskabet skaber værdi og et mere retvisende regnskab.

Revisor årsafslutning
Når årsregnskabet er bogført skal der foretages årsafslutning, dette er en øvelse der kræver erfaring og ofte vil kræve revisors involvering. I årsafslutningen starter det hele i toplinjen omsætningen, her skal igangværende arbejder opgøres og sikrer at omsætningen er fuldstændig og korrekt periodiseret. Vareforbruget skal også gennemgås, ofte forekommer der posteringer der ikke relaterer sig til omsætningen, og disse bogføringsposter skal placeres under eksterne omkostninger. Har virksomheden et varelager skal dette optælles og reguleres for i resultatopgørelsen.

Revisor årsrapport
Årsrapporten indeholder årsregnskabet og andre bestanddele der skal informerer regnskabsbrugeren om virksomheden finansielle situation. Der er fire regnskabsklasse og for revisorer i SMV segmenter er det primært regnskabsklasse A & B, der forekommer også selskaber i regnskabsklasse C, men aldrig D.

Det er ikke pligt til at vælge en godkendt revisor til at udfører revision af årsrapporten, når virksomheden er placeret i regnskabsklasse A. Dog forekommer det ofte for ejerforeninger og andelsboligforeninger, da de af deres vedtægter typisk har indarbejdet, at årsrapporten skal revideres af en godkendt revisor. Ejerforeninger og andelsboligforeninger kan med fordel fravælge denne paragraf i vedtægterne, såfremt foreningen er lille og eksempelvis ikke har fællesgæld, hvor en bank eller realkreditinstitut ellers vil forlange revision af årsrapporten af godkendt revisor, og hermed vil foreningerne kunne opnå en væsentlig besparelse, da der er meget få medlemmer til at bærer den økonomiske byrde.

Årsrapporten for regnskabsklasse A udarbejdes som udgangspunkt med en assistance erklæring fra revisor eller uden. Der er heller ikke regnskabspligt i regnskabsklasse såfremt virksomheden overholder grænserne, og det betyder at virksomheden ikke skal offentliggøre noget eksternt regnskab til Erhvervsstyrelsen.

Gælder det regnskabsklasse B, hvor aktie- og anpartsselskaber f.eks. befinder sig, her skal der offentliggøres et regnskab til Erhvervsstyrelsen, dette gælder i øvrigt også for person selskaber hvor alle er kapitalejere, og revisor kan assisterer med årsrapporten.

Fravalg af revision
Der er mulighed for fravalg af revision i regnskabsklasse B og i øvrigt er der en øvrig lempelse for de helt små, nemlig at til vælge reglerne om mikrovirksomhed i regnskabsklasse B. Denne mulighed gør det muligt for ledelsen selv at indberette årsrapporten, i begge tilfælde er det ledelsen der aflægger årsregnskabet, men ledelsen kan så tilvælge revision eller alligevel vælge at få en revisor til at udarbejde årsrapporten selvom der er fravalgt revision.

Revisor regnskabsklasse B
Årsregnskabslovens regler i regnskabsklasse B og komplekse og omfangsrige, derfor ser man ofte offentligt gjorte årsrapporter der er mangelfulde og indeholdende åbenlyse fejl, der primært skyldes ingen revisor involvering. Det skyldes tildeles lempelser i reglerne og det er blevet lettere at stifte selskabsform, hvorfor ejere der tidligere var tvunget i at stifte enkeltmandsvirksomheder, nu har muligheden for at oprette et selskab i stedet, men til stadigvæk ikke har den tilstrækkelige økonomi til at betale en bogholder og revisor for at udarbejde årsrapporten og i stedet selv forsøger at klarer opgaven.

Der er en del debat om dette, og hertil kan man stille spørgsmålstegn ved om problemet ikke bare altid har været der, men tidligere bare skjult hos de ikke offentliggjorte regnskaber hos enkelmandsvirksomheder, og nu er problemet kommet frem i søgelyset grundet udviklingen i iværksætterkulturen, selskabsretten og årsregnskabsloven.

Faktum er, at når der skal udarbejdes en årsrapport i regnskabsklasse A & B, så har indehaveren eller ejeren sjældent nogen forudsætninger for at udarbejder en korrekt årsrapport, selvom de reelt set har foretaget en god bogføring i f.eks. dinero, e-conomic, billy osv. og foretaget tilstrækkelige korrektioner i årsafslutningen. Det skyldes særdeles de krav der i årsregnskabsloven som en revisor i stor grad har kendskab til, og derfor vil det være en fordel at få revisor til at udarbejde årsrapporten.

Revisor årsrapporten
Der skal i årsrapporten gives en del oplysninger udover regnskabstal. Noter spiller en stor rolle i oplysningsforpligtigelserne i årsrapporten over for regnskabsbrugen. Det er kompliceret at sikre den røde tråd i årsrapporten og det medvirker noter til, i nogen tillfælde skal der være sammenhæng fra ledelsesberetningen.

Hvornår skal der medtages noter og hvornår ikke, man skal også være opmærksom på anvendelse af anvendt regnskabspraksis, og i de tilfælde hvor der er tilvalg af højere regnskabsklasse, og hvilken indvirkning har det på øvrige noter. Oplysninger i ledelsesberetning og anvendt regnskabspraksis er blevet et område med større fokus, da det er centralt at beskrivelsen om hvad og hvordan tingene er indregnet og målt, og oplysninger i ledelsesberetningen om virksomheden der sammen med noterne kan forklarer hvorfor virksomhedens finansielle situationer er som den er, altså sætte prikken over i’et efter at regnskabsbrugeren har gennemlæst resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og muligvis pengestrømsopgørelse.

Årsrapporten kræver mange oplysninger og ikke bare regnskabstal, derfor vil revisor skabe en mere retvisende årsrapport, end hvis ledelsen alene aflægger årsrapporten.