selskabsstiftelse

Fremtiden 

tilhører de

forberedte

HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING AF EN STATSAUTORISERET REVISOR?

Hos os får du en dedikeret rådgiver, som vil vejlede og støtte dig hele vejen igennem
- på telefon, via e-mail eller personligt.

Selskabsstiftelse – sådan hjælper en revisor dig med at stifte ApS eller A/S

Overvejer I at stifte et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), er det forståeligt, hvis reglerne i selskabsloven kan virke uoverskuelige. Som revisorer hjælper vi hver uge stiftere med at få stiftelsesdokument, vedtægter og selskabskapital på plads, så selskabet kan registreres hos Erhvervsstyrelsen uden unødige forsinkelser. Et af de punkter, hvor vi oftest bliver involveret, er godkendelsen af selskabskapitalen, som siden sommeren 2022 kun kan bekræftes ved en erklæring fra enten en bank, en advokat eller en godkendt revisor – et almindeligt bankbilag er ikke længere nok. I denne artikel gennemgår vi, hvad selskabsloven kræver ved en selskabsstiftelse, og hvor en revisor typisk kommer ind i billedet.


Hvad er en selskabsstiftelse?


En selskabsstiftelse er den juridiske proces, hvor et kapitalselskab – det vil sige et ApS eller et A/S – får sin egen retsevne og bliver en selvstændig juridisk person. Reglerne findes i selskabsloven, som fastlægger, hvem der kan stifte et selskab, hvad stiftelsesdokumentet og vedtægterne skal indeholde, hvordan selskabskapitalen skal indbetales og bekræftes, samt hvornår selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Fordi kapitalejerne i et ApS eller A/S som udgangspunkt kun hæfter med deres indskud og ikke personligt for selskabets forpligtelser, jf. selskabslovens § 1, stiller loven en række krav, der skal sikre, at kapitalgrundlaget rent faktisk er til stede allerede fra stiftelsen. Det er netop her, en revisor ofte kommer ind i billedet.


Et kapitalselskab kan stiftes af en eller flere stiftere, jf. § 24. Er stifteren en fysisk person, skal vedkommende være myndig og må ikke være under værgemål eller samværgemål. Er stifteren en juridisk person – for eksempel et andet selskab – skal denne have retsevne til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager. En stifter må desuden ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs på stiftelsestidspunktet. Det betyder i praksis, at en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) ikke kan stifte et kapitalselskab, da disse ikke udgør en selvstændig juridisk person.

Kapitalkrav ved stiftelse af ApS og A/S

Selskabsloven fastsætter minimumskrav til selskabskapitalen, jf. § 4:


  • Anpartsselskab (ApS): mindst 20.000 kr.
  • Aktieselskab (A/S): mindst 400.000 kr.


Kapitalen kan opgøres i danske kroner eller euro, og der skal til enhver tid være indbetalt mindst 25 pct. af selskabskapitalen, dog minimum 20.000 kr., jf. § 33. Er der fastsat en overkurs, skal denne i et aktieselskab altid indbetales fuldt ud, mens et anpartsselskab kan indbetale overkursen delvist med samme andel som selskabskapitalen. Vælger stifterne, at hele eller dele af kapitalen skal indskydes som andre værdier end kontanter (apportindskud), skal både selskabskapitalen og en eventuel overkurs indbetales fuldt ud, jf. § 33.


Stiftelsesdokumentet og vedtægterne

Stiftelsen sker formelt, ved at stifterne underskriver et stiftelsesdokument, der skal indeholde selskabets vedtægter, jf. § 25. Stiftelsesdokumentet skal efter § 26 blandt andet oplyse om:

  • Stifternes navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer.
  • Tegningskursen for kapitalandelene.
  • Fristerne for tegning og indbetaling af kapitalen.
  • Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning og regnskabsmæssig virkning.
  • Hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen.


Er der aftalt særlige forhold, skal dette også fremgå af stiftelsesdokumentet, jf. § 27 – for eksempel hvis revisionen skal fravælges, hvis kapitalandele kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, eller hvis bestemte stiftere har særlige rettigheder eller fordele.


Vedtægterne, som er selskabets interne “spilleregler”, skal efter § 28 blandt andet indeholde oplysning om selskabets navn og eventuelle binavne, formål, selskabskapitalens størrelse, kapitalandelenes rettigheder, selskabets ledelsesstruktur, reglerne for indkaldelse til generalforsamling samt selskabets regnskabsår.


Valg af ledelse og revisor

Er der ikke i forbindelse med stiftelsen truffet valg af selskabets ledelse og en eventuel revisor, skal stifterne senest to uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde en generalforsamling, hvor dette besluttes, jf. § 39. Som udgangspunkt skal et kapitalselskabs årsrapport revideres, og revisor skal derfor vælges allerede ved stiftelsen. Revision kan fravælges, hvis det fremgår af stiftelsesdokumentet, og hvis selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende grænser: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12. Selv hvis revisionen fravælges, skal årsrapporten stadig godkendes og indberettes til Erhvervsstyrelsen. Mange nystiftede selskaber vælger alligevel at bevare en revisor, netop fordi revisoren – som beskrevet ovenfor – ofte også skal stå for kapitalerklæringen eller vurderingsberetningen ved selve stiftelsen.

Sådan godkendes selskabskapitalen – erklæring fra bank, advokat eller revisor

Et af de punkter, hvor stiftere har mest brug for rådgivning, er selve godkendelsen af selskabskapitalen. Erhvervsstyrelsen skal have dokumentation for, at kapitalen faktisk er indbetalt, før selskabet kan registreres, jf. § 40, stk. 2. Reglerne for denne dokumentation findes ikke i selskabsloven selv, men i anmeldelsesbekendtgørelsen (tidligere kaldet indsendelsesbekendtgørelsen), og de er blevet strammet betydeligt.


Det er slut med kassebeholdning og bankbilag


Indtil 1. juli 2022 kunne kapitalen ved en kontant stiftelse dokumenteres på flere måder, herunder med et almindeligt bankbilag eller ved, at kapitalen simpelthen lå som kassebeholdning i selskabet. Den mulighed er nu afskaffet. Efter ændringen af anmeldelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal en af følgende parter i stedet afgive en digital erklæring direkte i Erhvervsstyrelsens it-system om, at selskabskapitalen er indbetalt senest på anmeldelsestidspunktet:


  1. Erklæring fra et pengeinstitut. Banken erklærer, at selskabskapitalen inklusive en eventuel overkurs er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.
  2. Erklæring fra en advokat. Advokaten erklærer, at kapitalen er indsat på advokatens klientkonto, eller at kapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende selskabet.
  3. Erklæring fra en godkendt revisor. Revisoren erklærer, at selskabskapitalen inklusive en eventuel overkurs er indsat på en bankkonto tilhørende kapitalselskabet.


Almindelige bankbilag og udskrifter fra netbank er med andre ord ikke tilstrækkelig dokumentation længere, og det er heller ikke muligt at stifte et selskab, hvor kapitalen blot foreligger som kassebeholdning. I praksis betyder det, at mange stiftere lader deres revisor stå for den formelle kapitalerklæring, fordi revisoren i forvejen har adgang til Erhvervsstyrelsens it-system og kender kravene til dokumentationen. Vælger man i stedet at indskyde kapitalen som andre værdier end kontanter, kræver det under alle omstændigheder en vurderingsberetning fra en revisor.


Apportindskud og vurderingsberetning fra revisor

Kan kapitalandele tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, skal indskuddet efter § 35 have en økonomisk værdi og kan ikke bestå i en pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere eller kapitalejere kan heller ikke indskydes, selv hvis fordringen er sikret ved pant.


Overtager selskabet andre værdier end kontanter i forbindelse med stiftelsen, skal stiftelsesdokumentet efter § 36 vedhæftes en vurderingsberetning, der skal indeholde:



  • En beskrivelse af hvert indskud.
  • Oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen.
  • Angivelse af det vederlag, der er fastsat for overtagelsen.
  • En erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag.


Vurderingen må ikke være foretaget mere end fire uger før stiftelsesdokumentets underskrift. Overtager selskabet en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen desuden indeholde en åbningsbalance. Vurderingsberetningen skal efter § 37 udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, og stifterne kan alene udpege godkendte revisorer til denne opgave. I visse tilfælde – blandt andet hvis indskuddet er nettoaktiver, der allerede er målt til dagsværdi i en revideret årsrapport – kan kravet om en vurderingsberetning dog bortfalde, jf. § 38.

Registrering hos Erhvervsstyrelsen

Kapitalselskabet skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, eller anmeldelse til registrering skal være modtaget, senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, jf. § 40. Sker registreringen eller anmeldelsen ikke inden fristens udløb, kan registrering ikke finde sted, og stiftelsen falder som udgangspunkt bort. Selskabet kan desuden ikke registreres, før mindst 25 pct. af den samlede kapital – dog mindst 20.000 kr. – er indbetalt og dokumenteret efter reglerne beskrevet ovenfor.



Sammen med anmeldelsen skal der som minimum foreligge:


  • Underskrevet stiftelsesdokument med vedtægter.


  • Dokumentation for kapitalens indbetaling (erklæring fra bank, advokat eller revisor).


  • Selskabets ejerbog.


  • Vurderingsberetning fra revisor, hvis der er tale om et apportindskud.


  • Registrering af selskabets reelle ejere.



Sådan hjælper en revisor dig med selskabsstiftelsen


  1. En selskabsstiftelse rammer flere fagområder på samme tid: selskabsret, skat og regnskab. Hos os plejer et stiftelsesforløb typisk at se sådan ud:
  2. Afklaring af selskabsstruktur. Vi afklarer, om det skal være et ApS, et A/S eller en holdingstruktur, og hvordan kapitalen bedst sammensættes.
  3. Stiftelsesdokument og vedtægter. Vi udarbejder eller gennemgår stiftelsesdokument og vedtægter, så de opfylder selskabslovens krav.
  4. Kapitalindbetaling og kapitalerklæring. Vi hjælper med at få kapitalen indbetalt korrekt og afgiver – eller indhenter fra banken eller en advokat – den erklæring, som Erhvervsstyrelsen kræver.
  5. Vurderingsberetning ved apportindskud. Skal selskabet overtage andre værdier end kontanter, udarbejder vi vurderingsberetningen, som loven kræver.
  6. Registrering og opstart. Vi hjælper med anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen og rådgiver om valg af regnskabsår, revision og de første skridt i selskabets bogføring.

KONTAKT OS TIL EN UFORPLIGTIGENDE SAMTALE

Udfyld her og bliv ringet op