Tvangsopløsning – revisor hjælper med genoptagelse

Fremtiden 

tilhører de

forberedte

HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING AF EN STATSAUTORISERET REVISOR?

Hos os får du en dedikeret rådgiver, som vil vejlede og støtte dig hele vejen igennem
- på telefon, via e-mail eller personligt.

Tvangsopløsning af selskab – revisor hjælper dig med genoptagelse


Har du modtaget et brev fra Erhvervsstyrelsen om, at dit selskab er sendt til tvangsopløsning, er det forståeligt, hvis det føles alvorligt. Tvangsopløsning betyder, at Erhvervsstyrelsen har bedt skifteretten om at opløse selskabet, og som revisorer ser vi det ofte hos ApS’er og A/S’er, der enten har glemt en frist eller ikke har fået styr på det formelle omkring selskabet. Den gode nyhed er, at en tvangsopløsning langt fra altid ender med, at selskabet lukker – med den rette revisorbistand kan de fleste selskaber genoptages, hvis I reagerer i tide. I denne artikel gennemgår vi, hvornår et selskab sendes til tvangsopløsning, hvilke konsekvenser det har, og hvad der skal til for en genoptagelse efter selskabslovens regler.


Hvad er tvangsopløsning?

Tvangsopløsning er den situation, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at opløse et kapitalselskab, fordi selskabet ikke lever op til sine forpligtelser efter selskabsloven. Det gælder både ApS, A/S og P/S. Så snart Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om at oversende selskabet til tvangsopløsning, bliver det offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system (CVR-registret), og selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen “under tvangsopløsning”, jf. selskabslovens § 227. Skifteretten kan herefter udnævne en eller flere likvidatorer – og i visse tilfælde også en revisor – som overtager ansvaret for selskabets forhold, indtil boet enten afsluttes eller selskabet genoptages.


Det er værd at bemærke, at tvangsopløsning ikke er det samme som konkurs. Konkurs forudsætter, at selskabet er insolvent, mens tvangsopløsning som oftest skyldes manglende overholdelse af formelle krav – typisk at årsrapporten ikke er indsendt til tiden. Netop derfor er tvangsopløsning noget, en revisor ofte kan hjælpe med at få bragt i orden, uden at selskabets drift i øvrigt fejler noget.



Hvornår sender Erhvervsstyrelsen et selskab til tvangsopløsning?

Efter selskabslovens § 225 kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab i en række situationer. De mest almindelige, som vi som revisorer ser i praksis, er:

  • Selskabet har ikke rettidigt indsendt en godkendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
  • Selskabet har ikke den ledelse eller det hjemsted, som loven eller vedtægterne kræver.
  • Selskabet har ikke registreret oplysninger om reelle ejere, eller registreringen er mangelfuld.
  • Selskabet har ikke anmeldt en revisor, selv om det er omfattet af revisionspligten.
  • Selskabet har ikke opbevaret selskabsdokumenter eller dokumentation for reelle ejere korrekt.
  • Ledelsen har ikke reageret på indkaldt selskabskapital, der ikke kan indfries.


Erhvervsstyrelsen kan give selskabet en frist til at rette op på forholdet, inden der træffes beslutning om tvangsopløsning, jf. § 225, stk. 2. I praksis er den klart hyppigste årsag til tvangsopløsning, at årsrapporten ikke er indsendt rettidigt – og det er også her, en revisor typisk kommer ind i billedet.

Fristerne, når årsrapporten mangler


Et selskabs årsrapport skal som udgangspunkt indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning (4 måneder for børsnoterede og statslige selskaber). Der kan ikke opnås dispensation fra denne frist. Mangler årsrapporten, sender Erhvervsstyrelsen et brev til selskabets digitale postkasse med to vigtige delfrister, som I bør kende:


  • 8 hverdage: Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten inden for denne frist, undgår ledelsen en afgift.
  • 4 uger: Er årsrapporten fortsat ikke modtaget efter fire uger, sender Erhvervsstyrelsen selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten – uden yderligere varsel.


Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten efter de otte hverdage, men inden selskabet sendes til tvangsopløsning, skal hvert medlem af selskabets øverste ledelse betale en afgift på mellem 500 og 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem, afhængigt af hvor lang tid overskridelsen har varet (typisk 500 kr. den første måned, stigende til op til 3.000 kr. ved længere forsinkelse). Sendes selskabet derimod til tvangsopløsning, pålægges der ikke yderligere afgift på det tidspunkt – men til gengæld står selskabet nu i den mere alvorlige situation, at det skal genoptages for at undgå at blive endeligt opløst.


Som revisorer anbefaler vi altid, at man reagerer på brevet fra Erhvervsstyrelsen med det samme. Otte hverdage lyder af meget, men mellem bogføring, godkendelse på generalforsamlingen og digital indberetning i af regnskabet til Erhvervsstyrelsen går tiden hurtigt.


Konsekvenser af tvangsopløsning for selskabet og ledelsen

Fra det øjeblik, Erhvervsstyrelsen har oversendt selskabet til skifteretten, og indtil der enten er udpeget en likvidator eller selskabet er opløst, må den hidtidige ledelse kun foretage dispositioner, der er nødvendige, og som ikke skader selskabet eller dets kreditorer, jf. selskabslovens § 229. Ledelsen – og i nogle tilfælde selskabets tidligere revisor – har desuden pligt til at bistå skifteretten og en eventuelt udpeget likvidator med oplysninger om selskabets forhold.


Mens selskabet er under tvangsopløsning, kan der som udgangspunkt ikke registreres ændringer i selskabets forhold. Selskabslovens § 228 opremser dog undtagelserne, hvor ændringer stadig kan registreres:


  • Indsættelse eller ændring af en likvidator udnævnt af skifteretten.
  • Indsættelse eller ændring af en revisor udnævnt af skifteretten.
  • Genoptagelse af selskabet, jf. § 232.
  • Fusion eller spaltning – herunder grænseoverskridende – hvis skifteretten eller en udnævnt likvidator tiltræder det.


I sjældne tilfælde kan et selskab også blive tvangsopløst ved dom, jf. selskabslovens § 230, hvis kapitalejere har misbrugt deres indflydelse i selskabet. Denne form for tvangsopløsning kan ikke omgøres ved genoptagelse – det er den ene situation, hvor vejen tilbage er lukket.

Genoptagelse af selskab under tvangsopløsning – det siger selskabsloven


Den gode nyhed er, at selskabsloven giver mulighed for genoptagelse, så selskabet undgår at blive endeligt opløst. Som revisorer arbejder vi med genoptagelsessager stort set hver uge, og reglerne findes i selskabslovens §§ 231-232. Betingelserne kan opsummeres i fem punkter:



  1. Anmeldelsen skal være modtaget inden 3 måneder. Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen anmodede skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Bemærk, at denne frist ikke forhindrer skifteretten i at behandle sagen – og eventuelt udpege en likvidator – inden de 3 måneder er gået. Har selskabet været under rekonstruktionsbehandling, suspenderes 3-måneders fristen.
  2. Selskabet må ikke have været under tvangsopløsning inden for de seneste 5 år. Har selskabet tidligere været sendt til tvangsopløsning inden for denne periode, kan det ikke genoptages på ny.
  3. De forhold, der udløste tvangsopløsningen, skal være berigtiget. Skyldtes tvangsopløsningen manglende årsrapport, skal årsrapporten indsendes og godkendes. Skyldtes den manglende revisor, skal der vælges en revisor. Berigtigelsen skal ske senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, og dokumentationen skal indsendes sammen med anmeldelsen.
  4. Der skal foreligge en revisorerklæring om, at selskabskapitalen er til stede. En godkendt revisor skal afgive en erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabets kapital er i behold, og at der ikke er ydet lån til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens kapitel 13 (selvfinansiering). Er selskabskapitalen tabt eller reduceret, skal den enten nedskrives til det beløb, der reelt er til stede, eller bringes op på lovens minimumskrav – 20.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S eller P/S – gennem en kapitalforhøjelse. I praksis kombinerer vi som revisorer ofte en kapitalnedsættelse til dækning af underskud med en samtidig kapitalforhøjelse, f.eks. ved gældskonvertering, så kravene til selskabskapitalen er opfyldt på genoptagelsestidspunktet.
  5. Har skifteretten udpeget en likvidator, skal likvidator samtykke i genoptagelsen. Er der ikke opnået samtykke, kan selskabet ikke genoptages, uanset at de øvrige betingelser er opfyldt.


Selve beslutningen om genoptagelse træffes af kapitalejerne på en generalforsamling med vedtægtsændringsmajoritet – altså mindst 2/3 af de afgivne stemmer og 2/3 af den repræsenterede selskabskapital. Samtidig skal generalforsamlingen vælge ny ledelse (og revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt), da den hidtidige ledelse automatisk fratræder, når selskabet registreres som sendt til tvangsopløsning.

Dokumenter til anmeldelsen af genoptagelse

Beslutningen om genoptagelse skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at den er truffet. Anmeldelsen sker digitalt via Virk.dk, og der skal som minimum vedlægges:


  • Referat fra generalforsamlingen, hvor genoptagelsen er besluttet.
  • Revisorerklæring om, at selskabskapitalen er til stede.
  • Revisorerklæring om, at der ikke er ydet ulovlige lån til kapitalejere eller ledelse.
  • Dokumentation for likvidators samtykke, hvis skifteretten har udnævnt en likvidator.
  • Eventuelle ændrede vedtægter, f.eks. som følge af en kapitalnedsættelse, kapitalforhøjelse eller omdannelse.



Bemærk, at manglende årsrapporter, der skal indberettes digitalt i Erhvervsstyrelsens system Regnskab 2.0 basis eller special, ikke skal vedlægges anmeldelsen som bilag – de indberettes separat. Erhvervsstyrelsen opkræver desuden et registreringsgebyr for genoptagelsen.


Sådan hjælper en revisor dig gennem en genoptagelse

Fordi der er relativt kort tid til at reagere – og fordi flere af betingelserne kræver en revisorerklæring – er det svært at gennemføre en genoptagelse uden hjælp fra en revisor. Hos os plejer et genoptagelsesforløb typisk at se sådan ud:

  1. Gennemgang af selskabets forhold. Vi kortlægger, hvorfor selskabet er sendt til tvangsopløsning, og hvor langt vi er inden for 3-måneders fristen.
  2. Bogføring og regnskab bringes ajour. Vi hjælper med at få bogføringen på plads og udarbejder de manglende årsrapporter, så de kan godkendes og indsendes.
  3. Vurdering af selskabskapitalen. Vi undersøger, om selskabskapitalen er til stede, eller om der skal ske kapitalnedsættelse, kapitalforhøjelse eller eventuelt omdannelse (f.eks. fra A/S til ApS), så kapitalkravet er opfyldt.
  4. Revisorerklæringer. Vi udarbejder erklæringen om selskabskapitalens tilstedeværelse samt erklæringen om, at der ikke er ulovlige kapitalejerlån.
  5. Generalforsamling og anmeldelse. Vi hjælper med at forberede generalforsamlingen, referatet og selve anmeldelsen af genoptagelsen til Erhvervsstyrelsen via Virk.dk – inden for fristerne.


Jo hurtigere I kontakter en revisor, efter I har modtaget brev om tvangsopløsning, desto bedre er mulighederne for en smidig genoptagelse. Vent I for længe, risikerer skifteretten at nå at udpege en likvidator, hvilket gør processen mere tung, fordi likvidators samtykke så også skal indhentes.

KONTAKT OS TIL EN UFORPLIGTIGENDE SAMTALE

Udfyld her og bliv ringet op